Cosco øger fokus på udviklingslande

Kinas største rederi, Cosco, vil over de næste syv år øge indsatsen på ruter til og fra udviklingsmarkeder i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien.

Den pressede kinesiske shippinggruppe, Cosco Group, vil som en del af en ny strategi satse mere på udviklingsmarkeder i i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien. Over de næste syv år vil gruppen ifølge bestyrelsesformand Ma Zehua skyde penge og ressourcer i udviklingen af ruter, der kan fragte gods til og fra udviklingslandene.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

Baggrunden for den nye strategi skal ifølge Sinoship findes i nogle af de eksisterende kinesiske relationer til blandt andet afrikanske og sydmerikanske udviklingslande, hvor den kinesiske regering blandt andet har afsøgt mulighederne for investeringer i vigtige råstofudvindinger.

"Udviklingsmarkederne er blevet tætte handelspartnere med Kine, og de kan dermed levere og købe et stort antal produkter, der skal fragtes til og fra Kina," siger  bestyrelsesformand Ma Zehua.

Og der er i den grad brug for nye forretningsområder, der kan trække den trængte shippinggruppe tilbage i et sundt leje. Senest har shippinggruppen China Cosco Holding Co (CCHC) præsenteret et nettounderskud på 1,04 mia. CNY (170 mio. USD) i tredje kvartal. Dermed har gruppen kun tre måneder tilbage til at komme i overskud for ikke at blive afnoteret fra børsen i Shanghai.

Dommens time nærmer sig for kinesisk gigant

Alphaliner: Frasalg skal redde kinesiske redere 

Så meget har China Cosco solgt fra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også