Så langt er Torm fra sorte tal på bundlinjen

Mens Torms bestyrelse på den ene side jagter nye investorer, forsøger CEO Jacob Meldgaard på den anden side at få rederiet til at præstere et overskud, der kan lokke nye aktionærer til. Men der er langt endnu.
Foto: Thomas Tolstrup
Foto: Thomas Tolstrup

Torm har både gode og dårlige nyheder i sit regnskab, afhængigt af hvilke briller man tager på. Underskuddet for tredje kvartal er nemlig blevet som rederiet regnede med, og det forventede minus for hele 2013 ser også ud til at holde nogenlunde stik. Det er den del, der handler om selve driften af det restrukturerede tankskibsrederi.

Så kommer den anden af de to sagsmapper, der fylder på CEO Jakob Meldgaards kontor ved vandkanten i Hellerups maritime klynge. Det er bestyrelsens arbejde med at finde investorer, der er interesseret i at overtage de aktier, som rederiets gamle bankforbindelser sidder med i dag som et resultat af omstruktureringen sidste år.

Torm får underskud før skat på 40 mio USD 

Her kan man også vælge at se på det som en god eller dårlig nyhed. For der er endnu ikke sket noget, eller som Jacob Meldgaard formulerer det, forløber arbejdet efter planen.

Ingen skarp bagkant

Dermed står Torm stadig med to store og åbne udfordringer for at kunne se en løsning, der holder flere år frem i tiden: Rederiet skal have overskud inden for en overskuelig fremtid, og aktionærkredsen skal skiftes ud.

Den første del kan ifølge Meldgaard gøres op i et simpelt regnestykke, hvis man alene kigger på rateniveauet. Det er 25.000 åbne skibsdage i 2014. Så skal der sorte tal på bundlinjen, skal spotraten stige med 4-5.000 USD per dag fra de ca. 15.000 USD, de ligger på i dag. Torms største segment, MR, opnåede i tredje kvartal 2013 spotrater på 14.585 USD dagligt, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til tredje kvartal 2012. En langtrækkende økonomisk løsning vil dog snarere blive en kombination af de to ting, påpeger Jacob Meldgaard, altså nye aktionærer og bedre regnskaber.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Vores fokus er på at forbedre driften i det daglige, så vi kan betale vores renter af gælden og generere et cash-flow, og det, synes jeg, lykkes. Men bestyrelsen arbejder fortsat på at finde en langsigtet løsning på kapitalstrukturen, og den proces forløber efter planen. Det er dog ikke et arbejde, der har en skarp bagkant, ud over at vi har en aftale med bankerne, der løber frem til 2016," siger han.

Nye konkurrenter

Torm står i 2014 over for nye strømlinede konkurrenter, der har set sig sultne på det boomende produkttankmarked. Det gælder amerikanske Scorpio Tankers, der med en ordrebog på hele 65 skibe er det rederi i verden, der har bestilt flest skibe dags dato. Måske lige udover John Fredriksens Frontline 2012. Næste år bliver det helt store år for Scorpio Tankers, hvor størstedelen af flåden kommer i søen. Hertil kan man lægge gruppen af gamle Torm-medarbejdere, der med Mikael Skov i spidsen har søsat endnu en konkurrent, Hafnia Tankers, som går efter de helt samme segmenter som Torm.

Torm: Har endnu ikke set det ventede opsving 

Men igen kan der være tale om både en god og en dårlig nyhed, afhængig af, hvem man spørger. Her er Jacob Meldgaards fortolkning af den nye konkurrencesituation:

"For os er det positivt, at der er tale om professionelle aktører, og at markedet gennemgår en konsolidering. Hellere det end at der er en masse små aktører."

Torm fik et underskud på 40 mio. USD før skat i regnskabet for tredje kvartal. Rederiet forventer et underskud før skat på 110-120 mio. USD for hele året.

Uanset hvad har Torm kurs mod en enorm forbedring i forhold til 2012. Her havde rederiet et underskud på EBITDA-posten på 194,5 mio. dollar.

Tankrederier indstiller sig på boom i skiferolie

 

Ny norsk bank tror på produktmarkedet

Markant investor-interesse for Hafnia Tankers

Ex-Torm-folk rejser milliardbeløb til nyt rederi 

Scorpio går i plus og indgår VLGC-aftale med Dorian 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også