Medie: Hafnia Tankers klar til flere opkøb

Efter erhvervelsen af J. Lauritzens produkttankskibe er det nye Hafnia Tankers med Mikael Skov i spidsen klar til at opkøbe mere. Intet specifikt er dog på tegnebrættet.

I forbindelse med etableringen opkøbte det nye danske tankrederi Hafnia Tankers J. Lauritzens produkttankflåde, hvilket tyder på en aggressiv vækststrategi. Og flere opkøb kan også sagtens komme på tale, fortæller CEO Mikael Skov til Børsen.

"Ambitionen er, at Hafnia Tankers skal udvikles dag for dag, og jeg vil bestemt ikke afvise, at opkøb af et eller flere tankskibsrederier vil blive et middel i den proces," siger han og understreger dog, at der ikke er noget specifikt på tegnebrætte endnu.

En anden faktor taler også for flere opkøb. Frem mod 2016 er der ikke meget ledig kapacitet på verdens værfter til at bygge nye tankskibe, og derfor er opkøb blandt konkurrenter naturligvis en mulighed for at skabe den efterspurgte vækst, fortæller Mikael Skov til Børsen.

Ex-Torm-folk rejser milliardbeløb til nyt rederi  

D. 17. oktober kunne ShippingWatch som de første fortælle om det nye rederi, der med en række tidligere Torm-folk i spidsen med støtte fra britiske Barclays og kapitalfondene Blackstone og Tufton Oceanic ville rejse mellem 200-235 mio. USD eller godt en mia. kroner på OTC i Oslo i de efterfølgende dage.

Med et miks af 19 fuldt ejede skibe allerede på vandet og otte øko-nybygninger på vej, i alt 27, bliver det nye dansk-baserede Hafnia Tankers verdens formentlig 2. største børsnoterede og rendyrkede rederi inden for produkttank. Inkluderer man skibe fra pools under Hafnia Management, Straits Tankers og fra J. Lauritzen opererer Hafnia Tankers en flåde på omkring 70 produkttankskibe.

Her er holdet bag det nye Hafnia Tankers

Hafnia Tankers op i tankredernes superliga  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også