Danaos klar med endnu et positivt resultat

For tredje kvartal i streg har græske Danaos, der er blandt verdens største non-operating owners, aflagt et regnskab i plus.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Det græske containerselskab Danaos, der er verdens sjettestørste såkaldte non-operating owner(NOO), har aflagt endnu et kvartalsregnskab i plus.

Selskabet der er noteret på børsen i New York kontrollerer i alt 58 containerskibe med en samlet kapacitet på 342.142 teu, har i de seneste tre kvartaler præsenteret positive resultater, om end det netop aflagte nettoresultat går lidt tilbage til 13,4 mio. USD i år mod 15,6 mio. USD i tredje kvartal 2012.

Driftsresultatet falder også en smule i forhold til årets andet kvartal, og i regnskabet er det anført, at tilbagegangen på 5,1 pct. til 148,4 mio. USD hovedsagligt skyldes salget af tre ældre skibe i de forgangne måneder.

”Tredje kvartal 2013 har været begivenhedsløst for containerskibsindustrien, da de overordnede fundamentale forudsætninger har været svage, og inden for alle parametre vil det helt uundgåeligt føre til konklusionen, at 2013 vil ende med at have været et trægt år,” siger CEO i Danaos John Coustas i regnskabsmeddelelsen, og tilføjer:

”Den store kapacitetsudvidelse er fortsat en risikofaktor på udbudssiden men den afbødes delvist ved øget ophugningsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Men faktum er stadig, at et bæredygtigt opsving i containerskib markedet i sidste ende vil blive drevet af en rationalisering af linjenetværket og vækst i efterspørgslen, og den afgørende faktor på mellemlangt sigte må være eurozonens tilbagevenden til positiv vækst i BNP.”

Seaspan nupper fem containerskibe mere 

I foråret indgik Danaos en aftale med HSH Nordbank, AG-Aegean Baltic Bank og Piraeus Bank om muligt frasalg af op til ni ældre skibe i år. Likviditeten fra disse salg skal ifølge aftalen anvendes til køb af nybygninger inden udgangen af 2013.Danaos’ flåden, der skal sælges fra har en gennemsnitsalder på 25 år.

John Coustas forventer i de kommende kvartaler lignende positive resultater, da man blandt andet i løbet af årets første ni måneder har formået at skære 120 mio. USD af gælden. Han man forventer derudover yderligere, at selskabet kan skære omkostningsfuld gæld på 50 mio. USD væk inden årets udgang.

Containergigant flopper i nyt kapitalforsøg 

Redere kan sende mange skibe retur til ejerne 

Seaspan kom lidt bedre ud af 3. kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også