Britney Spears lammer somaliske pirater

Når somaliske pirater skal nedkæmpes ved Afrikas Horn, bruger antipiratgrupper med stort held Britney Spears sange som skræmmemiddel. Baby One More Time og Oops! I Did It Again er effektive våben, siger søofficer.
Foto: IMO
Foto: IMO

I krigen mod piraterne ved Afrikas Horn anvender militæret og antipirat-grupperne ikke kun sigtekorn og Kalashnikov-geværer. Med stort held blæses der også Britney Spears-musik af sted mod de angribene pirater, der ikke kan klare lyden af den tidligere så populære amerikanske popsild, skriver Mirror.

Avisen har blandt andet talt med den 34-årige søofficer, Rachel Owens, der arbejder på større tankskibe ved den afrikanske østkyst. Hun siger om anvendelsen af Britney Spears-sangene som våben mod piraterne:

"Hendes sange er blevet valgt af sikkerhedsholdet, der ledsager vores skibe, fordi de mente, at piraterne ville hade dem mest.[...] Disse mænd kan ikke holde den vestlige kultur og musik ud, og det gør Britneys hits perfekte," siger Rachel Owens.

19 tankskibe angrebet ud for Vestafrika  

Musikken, der kan sigtes direkte mod piraterne ved hjælp af store højtalere fungerer som andet forsvarsgeled, når de første anråb fra sikkerhedsstyrkerne i retning af piraterne ikke har effekt.

"De er så effektive, at skibets sikkerhedshold kun sjældent ender med at affyre skud - i det øjeblik piraterne bliver ramt af Britney flygter de bort, så hurtigt som muligt," siger Rachel Owens.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

Det amerikanske politi og militær var blandt de første til at bruge musikken som våben.

Ifølge en talsmand i en britisk sikkerhedsorganisation, så har den irriterende musik en yderst præventiv effekt:

"Det at spille høje popsange har vist sig som en værende en effektiv måde, når man vil afværge et angreb. Som et værktøj mod pirater, er det temmelig effektivt. Det er alt sammen en del af udviklingen af avanceret teknologi, der kan sikre last af stor værdi mod angreb," siger han til Mirror.

I de første otte måneder af 2013 har kriminelle bander udført 19 angreb på skibe i Guinea Bugten i Vestafrika. I 2012 udgjorde det samlede antal angreb mod produkt- og kemikalietankskibe i den internationale handelsflåde i alt 25.

Pirater kidnapper to USA-borgere ud for Nigeria  

Indisk politi anholder amerikansk antipirat-styrke

Danica White-kaprer blandt anholdte pirater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også