Fransk fremgang peger mod bedring på Kanalen

Det tegner positivt for danske DFDS, når den franske konkurrent Eurotunnel kan præsentere et pænt regnskab for tredje kvartal.
AF RITZAU FINANS

Det tegner positivt for danske DFDS, når den franske konkurrent Eurotunnel kan præsentere et pænt regnskab for tredje kvartal. Især en bedring i den britiske kanal er gode nyheder for selskaberne, der gør sig inden for branchen.

Sådan lyder vurderingen fra DFDS-analytiker hos Carnegie, Stig Frederiksen, over for Ritzau Finans.

Regnskabsaktuelle Eurotunnel har tirsdag kunnet overraske markedet med en stigning i tredje kvartals salg på 16 pct. til 309,8 mio. euro. sammenlignet med samme periode sidste år. Blandt analytikerne var der ventet et salg på 300 mio. euro ifølge Bloomberg News.

Den overraskende pæne fremgang hos franskmændene kan pege i retning af, at forretningen hos DFDS også er styrket, idet de to konkurrenter begge arbejder inden for fragtmarkedet mellem Frankrig og England. Dertil kan et opsving i den britiske økonomi hjælpe yderligere til.

Shipping, offshore, havne, leverandører og services. ShippingWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

"Der er ingen tvivl om, at de bedringer, vi ser i Storbritanniens makrotal, alle sammen peger i retning af, at der er en fortsat stigende volumen på Den Engelske Kanal. Det var også det, vi så i DFDS' regnskab for andet kvartal. På den led kan det siges, at de data og udmeldinger, der er kommet, giver tegn om, at der er kommet mere aktivitet ind på kanalen, som selvfølgelig er positivt for alle spillerne i det område," lyder det fra Stig Frederiksen.

P&O: Kanalen er tilbage på 2010-niveau 

Problemet i den sammenhæng er dog ifølge DFDS-analytikeren, at den ekstra volumen stadig bliver mere eller mindre elimineret af den priskonkurrence, der er på færgeruten mellem de konkurrerende selskaber. Alligevel ser Stig Frederiksen mulighed for, at bedringen i Den Engelske Kanal kan afspejles i DFDS' kommende regnskab for tredje kvartal.

"Det vil nok være til at se på volumerne. Spørgsmålet i den forbindelse er, hvor meget af volumenfremgangen, der er blevet spist af lavere priser. Tredje kvartal er også et vigtigt kvartal for DFDS, så alt andet lige er det positivt, at det ser ud til at gå godt for selskaberne i branchen. Forbeholdet er dog stadig, at vi ikke ved, hvor hård priskonkurrencen har været på færgedelen," understreger Stig Frederiksen.

Netop den hårde priskonkurrence var i andet kvartal stærkt medvirkende til at sætte en bremseklods for DFDS' volumen, pointeres det af analytikeren.

DFDS-aktien stiger tirsdag eftermiddag med 1,2 pct. til 409 kr.

/RITZAU FINANS

My Ferry Link hæver omsætning i 3. kvartal 

DFDS: Afgørelse i Kanal-strid måske allerede i september 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også