CMA CGM skal sejle med kinesiske megaskibe

Bureau Veritas certificerer de tre første store containerskibe, de såkaldte ULCS’ere fra kinesiske værfter, og skibene på 16.000 teu skal sejle for CMA CGM fra 2015.
Foto: CMA CGM
Foto: CMA CGM

Klassificerings- og rådgivningsselskabet Bureau Veritas er på trapperne med de første certificeringer til tre store kinesisk-byggede ULCS’ere (Ultra Large Container Ships).

De tre store containerskibe er bestilt af China State Shipbuilding Corporation, og de skal i 2015 leveres til sejlads hos den franske P3-partner CMA CGM. Tidligere har der ellers været tale om, at både Cosco og China Shipping var i spil som chartrere af de tre skibe.

Skibene får en kapacitet på 16.000 teu, og så bliver de 399 meter lange, hvilket er stort set det samme som Maersks Triple-E.

De tre skibe, der skal bygges i Kina, bliver til dato de største byggede skibe i landet. Et af skibene skal bygges på værftet Shanghai Waigaoqiao Shipbuilding, mens de to andre skal bygges af Shanghai Jiangnan Changxing Heavy Industry. Værftsarbejdet begynder en gang i det nye år.

Skibene er tegnet og udviklet af Marine Design and Research Institute of China (MARIC) i samarbejde med Bureau Veritas, skriver Sinoship.

Nu bygger Kina også megaskibe

Tunge asiatiske skibsværfter skifter ud i toppen

Manglende P3-plan skaber overkapacitet i markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også