ShippingWatch

Frygt for oliespild kan forgylde Svitzer

Nye USA-krav til skibe i kystnære områder kan afføde hundredvis af ordrer til bjærgningsrederier som Svitzer.

Reglerne for besejling af de amerikanske farvande er blevet skærpet yderligere, og fremover skal alle skibe over 400 gt have aftaler med certificerede bjærgningsrederier. Det kan give masser af arbejde til de bjærgningsrederier, som allerede i dag opererer ved de amerikanske kyster og til danske Svitzer.

Vedtagelsen af den nye miljølovgivning er en tilføjelse til The oil pollution act of 1990, og den fandt sted mandag. Den amerikanske regering ønsker med loven, som træder i kraft 30. oktober, at sikre landets kystnære områder mod oliespild og katastrofer, som dem man til eksempel oplevede nede i den Mexicanske Golf i 2010, med BPs Deepwater Horizon-katastrofe.

Shipping, offshore, havne, leverandører og services. ShippingWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Siden 2011 har det været et krav, at alle tankskibe, der entreer de amerikanske farvande, ved indsejlingen har en certificeret bjærgningstjeneste tilknyttet, så man hurtigt kan reagere, hvis noget uventet skulle gå galt ombord.

Nu udvides reglerne, så de omfatter alle skibe med en vægt på over 400 gt. Rederne skal på forhånd tage kontakt og lave aftale med de amerikanske myndigheder om besejling, så man ved indsejling i farvandene kun skal etablere den krævede kontakt med bjærgningsselskaberne.

Antallet af skibe, der skal have en aftale med bjærgningsrederier som eksempelvis Svitzer, bliver med den nye lov væsentligt større end hidtil, men hvor meget arbejde, det i sidste ende kan komme til at give det Maersk-ejede selskab, er endnu uvist.

På den amerikanske kystvagts hjemmeside kan du læse mere om The oil pollution act of 1990.

Svitzer udvidede i august en aftale med The Australian Maritime Authority, hvor de i de kommende tre år skal stille bugserbåde til rådighed, som kan komme nødstedte fartøjer ud for den australske kyst til hjælp. Langs kysten i seks regioner skal Svitzer være tilstede med 120 skibe fordelt på 35 havne.

Svitzer udvider aftale om australsk kystberedskab 

Mexico vil invitere udenlandske oliefirmaer indenfor

Svitzer, Rolls-Royce og Teekay i samarbejde om LNG 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs