Shanghai har fået sit frihandelsområde
Shanghai regnes for Kinas handelscentrum, og frihandelsområdet i byen dækker 29 kvadratkilometer. Zonen blev åbnet søndag ved en ceremoni, hvor også handelsminister Gao Hucheng deltog.
"Etableringen af Shanghai Frihandelszone er et betydeligt skridt for Kina, når det gælder at tilpasse sig tendenserne i den globale økonomi og handel, og når det gælder at implementere en mere aktiv strategi om at åbne sig," siger Gao i en erklæring.
De kinesiske myndigheder vil meget nøje følge udviklingen i den nye frihandelszone. Den regnes for en test for at se, om Kina kan gennemføre strukturelle ændringer samtidig med, at økonomien tilpasses en langsommere vækst.
Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!
I frihandelszonen vil der som et forsøg være et markedsbaseret renteniveau, restriktionerne for udenlandske investeringer lempes, og kontrollen inden for 18 sektorer lempes. Sektorerne går lige fra finans til shipping og kulturelle aktiviteter.
Avisen Oriental Morning Post skriver, at Kinas fire store statslige banker vil åbne afdelinger i zonen. Det samme vil, skriver avisen, amerikanske Citibank, og avisen har også oplysninger om, at internationale virksomheder som Microsoft og Porsche er Involveret i investeringsprojekter i frihandelszonen i Shanghai.
Internationale analytikere er dog fortsat afventende og vil se, hvad der sker, før de dømmer, om det er en succes eller ej.
"Vi må se hvilken slags reguleringer, der indføres," siger Stefan Sack, vicepræsident i det europæiske handelskammer i Kina.
Han tilføjer, at frihandelszonen i Shanghai alene ikke vil ændre den måde, der laves forretninger på i Kina.
Der er tidligere oprettet særlige økonomiske zoner i Kina, men de har mere været rettet mod fremstillingsindustrien.
Den nye zone er rettet mod servicesektorer, og det hilser analytikerne velkommen.
Globale banker tilbageholdende over for frihandelszone
De udenlandske banker har modsat analytikerne givet Shanghais frihandelszone en kølig modtagelse.Det skriver Financial Times.
Stik imod analytikernes forventninger til zonens fremtid, der, ifølge nogen, potentielt set kan sætte skub i Kinas finansielle reformer, indebar søndagens lancering kun registreringer af to ikke-kinesiske institutioner.
Citigroup og Singapores DBS er dermed de eneste udenlandske institutioner i frihandelszonen indtil videre, og den lunkne reaktion kan meget vel være et udtryk for, at de udenlandske banker endnu ikke er helt afklarede i forhold til, hvordan zonen kommer til at fungere.
Flere af zonens specifikke politikker bliver nemlig, ifølge Financial Times, stadig debatteret. Liao Min, som er chef for China Banking Regulatory
Commissions afdeling i Shanghai, fortalte ved et pressemøde, at regeringen vil tilpasse lovgivningen for bankerne i zonen, så de får så frie hænder, som det kan lade sig gøre, mens det samtidig skal sikres, at eksterne risici ikke bliver spredt i Kina.
Endnu et drøjt hug i raterne i ugen
Relaterede artikler
Sass Larsen: 5 grunde til at shipping skaber vækst
For abonnenter
