Pusterum for kriseramt taiwansk rederigruppe

TMT-Group fra Taiwan får pusterum fra sine kreditorer, efter at en domstol i Texas har afvist bankernes appel om at stoppe shippinggruppens konkursanmodning.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den taiwanesiske shippinggruppe TMT-Group kan ånde lettet op, efter at en langtrukken kamp mellem dem og kreditorerne ser ud til at være slut. En domstol i Houston, Texas, har nemlig afvist kreditorernes appel om at stoppe rederiets konkursbegæring under Chapter 11, som TMT indgav i sommer, da det ikke lykkedes at få en gældsaftale med bankerne på plads. Det skriver Sinoship News.

Kreditorerne ville have konkursbegæringen undersøgt af en domstol, som nu har afvist at tage sagen op. En talsmand fra rederiet siger i den forbindelse ifølge Sinoship News:

"Det er trist, at nogle banker i Taiwan stadig er besat af at lukke TMT i stedet for at arbejde sammen med virksomheden og se hvordan skibene kan vende tilbage til at være en profitabel handelsenhed på åbent hav."

Ifølge talspersonen har The Royal Bank of Scotland udvist velvilje i forhold til at drøfte uenighederne med TMT, og de opfordrer ligeledes andre banker til at gøre det samme.

Kreditorer modarbejder TMTs konkursbegæring 

Taiwan-rederi ansøger om Chapter 11-proces  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også