Boskalis forventer rekordår for hele 2013

Den hollandske bjærgnings-gigant forventer det højeste nettoresultat nogensinde i 2013. Også 2012 bød på på rekorder for selskabet, fremgår det af halvårsregnskabet.

Bjærgnings- og servicegiganten Royal Boskalis har store forventninger til hele 2013, fremgår det af halvårsregnskabet. Her kan det hollandske selskab præsentere en omsætning på næsten 1,6 mia. Euro og et nettoresultat på 123 mio. Euro. Begge stigninger når man sammenligner med resultaterne fra første halvår af 2012, hvor omsætningen og nettoresultatet lå på henholdsvis 1,4 mia. Euro og 102 mio. Euro.

Derfor er Boskalis også fyldt med store forhåbninger til det kommende halve år og tror på en all-time high rekord for hele 2013 med et nettoresultat på 330 mio. Euro. I 2012 hed det 250 mio. Euro.

Dockwise har boostet forretning

Særligt købet af heavy lift specialisten Dockwise har underbygget selskabets position, siger CEO Peter Berdowski i regnskabet:

"Vi kan se tilbage på en travl første halvdel af året, hvor vi leverede en god operationel præstation, men også tog et vigtigt strategisk skridt med købet af Dockwise. Den kombination giver os mulighed for kraftigt at udvide vores position i offshore energisektoren og tilbyde nye perspektiver for både vores kunder og vores medarbejdere. Vi har allerede fået en god start med integrationen af de to selskaber," siger han.

Det betyder dog ikke, at markedsforholdene ikke har været svære, understreger Peter Berdowski. Trods det formåede Boskalis ifølge direktøren at beholde ordebogen godt fyldt. Derfor forventer Boskalis også, at man det kommende halve år får en god udnyttelse af sine skibe.

"Med det in mente og med salget af 40 pct. af vores aktier i Archirodon, forventer vi at lukke året på et all-time high nettoresultat."

Bjærgningsgigant fik rekordomsætning i 2012 

Boskalis rejser 320 mio euro til opkøb

Boskalis byder på hollandsk-baserede Dockwise  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også