Maersk Lines nye partner i kæmpe kapacitets-boost

Maersk Lines partner i det planlagte P3-samarbejde og verdens 2. største containerrederi, schweiziske MSC, har på få måneder overhalet samtlige rivaler og opbygget den største ordrebog af alle.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Verdens 2. største containerrederi og partner med Maersk Line og franske CMA CGM i den planlagte P3-alliance, schweziske MSC, har med nybygningsordrer de sidste to måneder overhalet såvel Maersk Line og Evergreen som det rederi, der har den største ordrebog. En kendsgerning, der kan udløse modaktioner fra konkurrenterne.

Dermed forbereder MSC ifølge Alphaliner en voldsom forøgelse af kapaciteten, hvor MSC nærmer sig Maersk Line i størrelse og på et tidspunkt, hvor containerindustrien ligger underdrejet på grund af alt for mange nye skibe på ruterne mellem Asien og Europa og lave rater.

MSC har siden 2009 bestilt nye skibe svarende til 473.000 teu inklusiv 97.000 teu, der allerede er leveret, mens 376.000 skal leveres over de kommende tre år.

Udsalg i terminaldivision

MSC har med salget tidligere i år af en aktiepost på 35 procent i rederiets terminaldivision for 1,93 mia. USD opbygget en betydelig krigskasse. Og MSC mangler ikke finansiering til de nye skibe. Et datterselskab af China International Marine Containers (CIMC) bestilte i sidste uge fem såkaldte neo-panamax wide-beam skibe på hver 8,800 teu på New Times Shipyard til 85 mio. USD per styk. Skibene skal på 17-årige charterkontrakter i MSC.

MSC har på to måneder føjet 21 skibe svarende til 217.000 til ordrebogen, og flere ordrer er i vente, hvilket vil distancere Maersk Line og MSC yderligere i forhold til resten af rivalerne, skriver Alphaliner.

Nybygningsordrerne via China International Marine Containers synesd at være målrettet sydamerikanske ruter, fordi de flerste af disse skibe har stor reefer-kapacitet i kraft af 1.000 eller flere stik.

P3-samarbejdet

MSCs aggressive offensiv står i kontrast til Maersk Lines mere forsigtige tilgang. MSCs samlede kapacitet vil alt andet lige og ifølge Alphaliner udgøre 2,75 mio. teu i 2016 i forhold til Maersk Lines nuværende flåde og ordrebog på i alt 2,97 mio. teu. Maersk Line har efter bestillinger på 20 Triple-E på hver 18.200 teu indstillet al nybygningsaktivitet.

Alphaliner vurderer, at MSCs voldsomme flådeudvidelse kan udløse reaktioner fra konkurrenterne. De tre partnere og verdens tre største containerrederier i den annoncerede P3-alliance kontrollerer i øjeblikket 37 procent af verdens samlede containerflåde. P3-samarbejdet afventer godkendelse fra konkurrencemyndigheder i bl.a. EU, USA og Kina.

MSC i ny aftale om flere containerskibe 

Meget stor forskel i P3-alliancens pålidelighed 

Konkurrenter skal på storindkøb for at matche P3

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også