Nordic Tankers udnævner ny topchef

Fra 1. juli bliver Claus Thornberg ny president og CEO for Nordic Tankers Group. Han efterfølger Tommy Thomsen, som den danske regering har udpeget til ny adm. direktør for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

Fra 1. juli bliver Claus Thornberg ny President & CEO for Nordic Tankers. Han efterfølger Tommy Thomsen, som den danske regering har udpeget til ny adm. direktør for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Tommy Thomsen indtræder i forbindelse med jobskiftet i bestyrelsen for Nordic Tankers. Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Nordic Tankers har med fokusering på sikkerhed, kundeservice og optimering af forretningen skabt et stærkt grundlag. Vi er godt positioneret nu, og organisationen er gearet til yderligere vækst. Jeg er glad for at få muligheden for at fortsætte med at styrke og udvide forretningen sammen med medarbejderne,” siger Claus Thornberg.

Formanden for Nordic Tankers bestyrelse, Terje Askvig, er glad for valget af den nye topchef.

"Claus har en omfattende ledelseserfaring fra både operation, befragtning, teknisk management, nybygninger, køb og salg af skibe samt strategisk udvikling. Han har skabt stærke resultater og vist lederskab. Bestyrelsen ser frem til, at han står i spidsen for vores strategi om at konsolidere kemikalietankersegmentet."

Erfaren mand i toppen

Claus Thornberg, der er 47 år, har 29 års erfaring inden for shipping. Han er i dag head of Fleet Management – den tekniske organisation – i Nordic Tankers, hvor han også er ansvarlig for Strategic Projects inklusive køb og salg af skibe samt fusioner og opkøb.

Fra 2010 til 2012 var Claus Thornberg også COO i Nordic Tankers og ansvarlig for alle kommercielle og operationelle aktiviteter. Han har en maritim uddannelse fra A.P. Møller – Maersk og arbejdede som navigatør og kaptajn på kemikalietankskibe, før han i 1996 søgte en karriere på land hos TESMA Ship Management. Fra 2002 til 2006 var han CEO for TESMA Group, mens han fra 2005 til 2007 var Technical Project Director hos Camillo Eitzen & Co. in Norge. I 2007 blev han ansat i Clipper Group, hvor han fra 2009 til 2010 var COO for Clipper Tankers.

Kapitalfond til Nordic Tankers: Vær effektiv og bliv større!

Nordic Tankers: Tidligst sorte tal i 2014

Tommy Thomsen får topjob i udviklingsfond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også