Svitzer fik et underskud på en kvart mia kr i 2012

Maersk Gruppens bugser- og bjærgningsselskab Svitzer kom ud af 2012 med et underskud på 236 mio. kr. mod et overskud i 2011 på 385 mio. kr. Resultatet er påvirket af store nedskrivninger, fremgår det af regnskabet.

Resultatet for Maersk Gruppens bugser- og bjærgningsselskab Svitzer for 2012 endte med et underskud på 236 mio. kr., hvilket er en væsentlig tilbagegang sammenlignet med 2011, hvor selskabet havde et overskud på 385 mio. kroner. Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab.

Ifølge ledelsesberetningen skyldes underskuddet afskrivninger på anlægsaktiviteter på 630 mio. kr., mens resultatet også blev påvirket negativt af "hensættelse til tab på debitorer (30 mio. kr.), et skattekrav fra 2007 relateret til frasalg af besætningsbådsaktiviteter (30 mio. kr.) og en nedskrivning vedrørende havbugseringsdivisionen (38 mio. kr.)".

Omsætningen steg derimod sammenlignet med 2011 og landede på 5,5 mia. kroner, mens EBITDA (resultat før skat og nedskrivninger) endte på 1,6 mia. kr.

Stor nedskrivning i UK

Den helt store nedskrivning på 593 mio. kr. stammer fra goodwill på købet i 2007 af Adsteam-aktiviteterne i Storbritannien. Nedskrivningen sker bl.a. med baggrund i det svage britiske bugser-marked, som i længere tid har været underdrejet, uden at der i øvrigt er udsigt til en bedring.

Resultatet er lavere, end hvad Svitzer havde forventet. Udover nedskrivningerne skyldes resultatet, at Svitzer sidste år valgte at sælge Esvagt til Maersk Supply.

I september 2012 lancerede rederiet en ny strategi og en ny organisationskultur.

For bugseringsaktiviteterne ventes et resultat på niveau med 2012. Usikkerheden i bjærgningsaktiviteterne gør det dog usikkert at forudsige resultatet for hele gruppen i 2013. Der forventes dog et positivt resultat.

Robert Uggla: Svitzer skal levere bedre resultater

Nyt joint venture presser Svitzer i Sydamerika

Svitzer, Rolls-Royce og Teekay i samarbejde om LNG 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også