Nordea: Positive overraskelser i Kina

Weekendens nøgletal fra Kina bød på positive af slagsen. Det vurderer Nordeas seniorstrateg Henrik Drusebjerg i en kommentar.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Trods frygten for negative overraskelser endte weekendens nøgletal fra Kina med at byde på positive af slagsen. Det vurderer Nordeas seniorstrateg Henrik Drusebjerg i en kommentar.

Indkøbschefernes indeks for fremstillingsindustrien, Manufacturing PMI, viste en stigning i maj til 50,8 fra 50,6 og en forventning om et fald til 50,0 ifølge Bloomberg.

"Det er gode nyheder fra Kina og ikke mindst for Emerging Markets, hvor udviklingen i Kinas økonomi har ganske stor betydning. Vi er stadig af den overbevisning, at der skal politiske tiltag til i form af et reformprogram for at Kina’s vækst bliver på sporet i forhold til målet på de 7,5 pct. i år, skriver Henrik Drusebjerg.

Natten til mandag viste PMI Non-manufactoring et mindre dyk til 54,3 fra 54,5, mens HSBC's PMI-indeks for fremstillingsindustrien endte på 49,2, lavere end de ventede 49,6.

Ud over indeksene bød weekenden på tal fra det kinesiske boligmarked. Her steg priserne med 6,9 pct. år til år.

"Frygten i markedet har i længere tid været, at man fra myndighedernes side ville stramme pengepolitikken for at komme stigningerne i ejendomsmarkedet til livs og dermed kvæle de grynende opsving," skriver Drusebjerg og fortsætter:

"Det valgte man i første omgang ikke og benyttede sig i stedet af nålestiksoperationer, hvor man i udvalgte områder hævdede udbetalingskravet. Forventningen er, at man ikke vil stramme pengepolitikken, men blot udvide udbetalingskravet og eventuelt en øget ejendomsbeskatning til de nye områder, hvor stigningerne er størst.

RITZAU FINANS

IMF sænker skøn for kinesisk vækst 

Lande i Asien trækker tankmarkedet op 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også