Fortuna Chartering fordobler indtjening

Fortuna Chartering har klaret sig godt i et tørlastmarked, der ellers lader meget tilbage at ønske. Fra 2011 til 2012 er omsætningen steget fra 4,69 mio. kr. til 5,22 mio. kr., og resultatet efter skat er mere end fordoblet fra 228.000 kr. i 2011 til 561.000 kr. i 2012. Det fremgår af selskabets regnskab, der blev offentliggjort tirsdag.
Ledelsen betegner selv resultatet som tilfredsstillende og forventer "et tilsvarende positivt resultat for regnskabsåret 2013," skriver de i ledelsesberetningen.
Storaktionær i Fortuna Chartering er selskabet Maritime Chartering Holding ApS, der har en ejerandel på mere end fem pct.
Fortuna Chartering har til huse sammen med Seaside Navigation A/S i Hellerup. Herfra driver de to selskaber med i alt 23 tørlastskibe, som alle er indflaget på Malta, Cayman Øerne eller Panama.
Relaterede artikler:
Mægler: Markant stemningsskifte i tørlast
For abonnenter