Mærsk henter milliarder på militærexit fra Afghanistan
Det amerikanske militær er gået i gang med forberedelserne til at trække 66.000 tropper og enorme mængder af tonstungt militært udstyr ud af Afghanistan. Den samlede regning kan blive op mod 40 milliarder kroner, og en stor del af de mange milliarder vil tilfalde A.P. Møller - Mærsks amerikanske datterselskab Maersk Line Ltd. Det skriver Berlingske onsdag.
Det amerikanske militær sidste år uddelte kommercielle transportkontrakter som forberedelse til tilbagetrækningen, og militæret har meddelt det amerikanske forsvarsministerium, at den største kontrakt på 2,1 milliarder dollar eller omkring 12 milliarder kroner gik til Maersk Line Ltd.
»Den amerikanske regering er fokusområdet og den største kunde for Maersk Line Ltd., men vi kommenterer ikke værdien af vores kontrakter,« fortæller Kevin Speers, kommunikationschef for Maersk Line Ltd., til Berlingske Business.
Ifølge Bloomberg News oplyser Alan Estevez fra Pentagons logistikkontor da også, at A.P. Møller - Mærsk kommer til at spille en stor rolle i det gigantiske transportprojekt.
Maersk Line sælger otte skibe til sit USA-selskab
Maersk i USA forlænger militærkontrakt
Relaterede artikler:
Maersk Line sælger otte skibe til sit USA-selskab
For abonnenter