Alphaliner: Maersk betaler dyrt for at være first mover

Historiske erfaringer viser, at det sjældent betaler sig at være innovativ og first mover i den globale containertrafik. Det leverer Maersk Line flere eksempler på, ifølge Alphaliner.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen
AF OLE ANDERSEN

Introduktionen af Maersk Lines nye Triple-E serie, hvor det første leveres i slutningen af juni, markerer et nyt kapitel i containerindustrien. Men det danske rederi betaler en høj pris for skibenes innovative design og som ”first movers”, ligesom historiske erfaringer viser, at netop innovation sjældent betaler sig i den globale linietrafik.

Det konkluderer Alphaliner i en gennemgang af flere innovative forsøg i industrien, som efterfølgende har vist sig at være mislykkede. Innovation blandt containerederne består stort set kun i at bygge større og større skibe i bestræbelserne på at nedbringe enhedsomkostningerne.

Og netop den udprægede mangel på innovation i containerindustrien gør det svært for de enkelte rederier at distancere sig fra konkurrenterne.

Inden for de sidste ti år har der været flere forsøg på at skabe ny udvikling som eksempelvis online booking af fragt, direkte long-haul services til sekundære havne og brugen af 53 fods containere på internationale ruter. De er alle slået fejl, påpeger Alphaliner:

"Manglen på innovative tiltag og den manglende belønning til de redere, der forsøger at introducere dem, gør det svært for det enkelte rederi at differentiere sig på service og produkter. Det gør, at konkurrence på pris bliver det vigtigste middel i redernes kamp om markedsandele."

Triple-E fra Maersk Line vises frem  

Alphaliner fremhæver Maersk Lines ”Daily Maersk”, der blev introduceret i 2011, som endnu et forsøg på innovation, der ikke er lykkedes. Konceptet er allerede nedgraderet fra syv til fem ugentlige sejladser mellem Fjernøsten og Nordeuropa, bemærker analytikerne.

Maersk betaler også kontant en høj pris for de nye Triple-E med en kapacitet på 18.275 teu. Skibene blev kontraheret i 2011 i Korea til 190 mio. USD per enhed. For nylig har rederiet CSCL bestilt marginalt større skibe end Triple-E på 18.400 teu til en pris af 136,6 mio. USD.

Selv om skibene til CSCL kun har en motor, mens Triple-E har to, er prisen 28 procent lavere end Maersk må betale.

Trods flere forsøg på at være innovative og udvikle nye koncepter som Daily Maersk er kunderne ikke villige til at betale ekstra for disse nye tiltag, konkludere Alphaliner, der påpeger, at fragtraterne i containerindustrien er faldet over 20 procent de sidste 15 år.

Konsolideringen er sat på standby i shippingbranchen

CMA CGM overvejer nye kæmpeskibe

Nu skal Triple-E stå sin prøve 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også