Erria tilbageført fra observationslisten

Erria er ikke længere at finde på observationslisten, efter at Errias aktionærer besluttede at nedsætte aktiekapitalen
Foto: Erria
Foto: Erria
AF RITZAU FINANS

Shippingvirksomheden Erria er ikke længere at finde på observationslisten på fondsbørsen i København.

Det sker, efter at Errias aktionærer besluttede at nedsætte aktiekapitalen med virkning fra 2. maj. Aktiestørrelsen sænkes fra 10 kr. til 1 kr., og dermed sænkes aktiekapitalen fra 79,0 mio. kr. til 7,9 mio. kr.

Nasdaq OMX Copenhagen, der ejer fondsbørsen, noterer, at selskabet dermed ikke længere er i kapitaltab.

Bestyrelsesformand Kaare Vagner oplyste på Errias generalforsamling i sidste uge, at bestyrelsen vil undersøge muligheden for et af de kommende år at foreslå Erria A/S afnoteret uden alt for store omkostninger.

På bestyrelsens forslag blev det besluttet at nedsætte den nominelle aktiekapital med 90 procent til et realistisk niveau, hvilket automatisk gør, at den nominelle aktiestørrelse bliver 1 kr. pr. aktie.

RITZAU FINANS

Erria overvejer exit fra fondsbørsen 

Erria: Flere udenlandske rederier på vej til Danmark 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også