Kemikalietank kan se lyset forude

En ny analyse giver ejere af kemikalietankskibe grund til optimisme. Ifølge den italienske mægler Banchero Costa vil den globale flåde af kemikalietankere kun vokse med én procent i indeværende år og kan endda skrumpe i 2014. Det skriver Lloyd's List.
De positive udsigter for dette tanksegment baseres på den nuværende ordrebeholdning, der udgør omkring 170 skibe på i alt 3,5 mio. dwt. Det svarer til kun seks procent af den nuværende flåde.
Udsigten til forbedrede markedsvilkår understøttes yderligere af, at ophugningsaktiviteten har været relativ høj med gennemsnitlig 1,8 mio. dwt årligt over de sidste fire år.
Odfjell i omfattende obligationsudstedelse
Fragt af kemikalier på skibe er vokset med i gennemsnit fem procent om året i de sidste to årtier og forventes at vokse med tilsvarende 4-5 procent i 2013 og 2014. En vækst båret af stigende eksport og import i Asien.
Rateniveauer på omkring 10.000 USD om dagen for en 12.000 dtw. rustfri stål kemikalietanker eller omkring 7.000 USD om dagen for et skib på 6.000 dwt fik sidste år mange iagttagere til forudsige flere konkurser. Et selskab som BLT-Chembulk måtte restruktureres, ligesom norske Odfjell og Eitzen Chemical og et selskab som danske Nordic Tankers har lidt under svage rater.
Markedet har fortsat tømmermænd fra den overflod af skibe, der især blev bestilt i perioden 2005-2007, selv om flådetilvæksten de sidste 2-3 år heldigvis har været lav, fremgår det af rapporten.
Clarkson: Produkt- og kemikalietank ud af mørket i 2014
Odfjell fortsatte med tab i fjerde kvartal
Relaterede artikler:
Clarkson: Produkt- og kemikalietank ud af mørket i 2014
For abonnenter
Odfjell fortsatte med tab i fjerde kvartal
For abonnenter