Arktisk havis den femte tyndeste nogensinde

Havisen i Arktis var på sit femte laveste niveau nogensinde i vinteren i år. De seneste 35 år er isens udbredelse i Arktis halveret, skriver dr.dk.

Nye målinger fra NASA viser, at havisen i Arktis i vinter i år var på sit femte laveste niveau nogensinde. De nye målinger bekræfter, at isen bliver fortsat tyndere og tyndere, skriver dr.dk.

"Den arktiske region er mørkelagt gennem hele vinteren og den fremherskende type stråling er langbølge og infrarød og det er forbundet med drivhuseffekten. En nedgang i havisen om vinteren er således en manifestation af effekten af de stigende drivhusgasser," siger Joey Comiso, seniorforsker ved NASA's Goddard Space Center ifølge dr.dk.

Samtidig er det blevet målt, at der har været en mindre øgning af den såkaldt flerårige havis, det vil sige den is, som bliver liggende i mere end et år og er der, hvor ny is lægger sig. Men selvom der er kommet lidt mere flerårig havis, går udviklingen kun vej.

"-Jeg tror det flerårige isdække vil fortsætte med at falde i de kommende år. Før vi ved af det, vil den flerårige is være helt forsvundet," siger Joey Comiso, skriver dr.dk.

NGO: Nordøstpassage kan have ødelæggende effekter

Isen forsvinder hastigt fra Arktis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også