Gigantnedskrivning rammer Rio Tinto

Minemastodonten Rio Tinto kommer til stor skuffelse for ledelsen ud af 2012 med et underskud på 2,99 mia. dollar som følge af nedskrivninger på astronomiske 14,4 mia. dollar.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

Enorme nedskrivninger rammer mineselskabet Rio Tinto, der må se bundlinjen vise et minus på 2,99 mia. USD mod et overskud på 5,82 mia. USD året før. Selskabets ledelse er dog, med undtagelse af de store nedskrivninger, ganske tilfreds med årets resultat.

”Vi klarede os godt i 2012 og genererede et stærkt cashflow og en god underliggende indtjening. Selvom der er tale om en nedgang, som hovedsageligt skyldes lavere priser på råvarer og højere omkostninger, så viser resultatet kvaliteten af vores aktiver. Det sagt, så oplevede vi store nedskrivninger, hvilket er meget skuffende,” skriver bestyrelsesformand Jan du Plessis og den nye topchef Sam Walsh i regnskabet.

Stærkt driftsresultat trods fald

Trods de skuffende nedskrivninger, som ledelsen kalder "uacceptable", kan Rio Tinto se tilbage på et resultat af den primære drift, der viste et overskud på hele 19,4 mia. dollar ud af en samlet omsætning i koncernen på lige over 50 mia. dollar. Selvom tallene fortsat er særdeles solide, så må koncernen dog også konstatere et betragteligt fald i både omsætning og primærdrift. I 2011 landede omsætningen på 60,53 mia. dollar, mens resultatet af den primære drift viste 28,6 mia. dollar.

Selskabets nyudnævnte topchef, Sam Welsh, ser positivt på fremtiden og forventer blandt andet en stigning i omsætningen i Kina på ni procent i 2013. I regnskabet oplyser han, at man arbejder på at reducere de samlede omkostninger med fem mia. dollar inden udgangen af 2014. Meget tyder på, at årsagen skal findes i forsøget på at tilfredsstille aktionærerne.

”Når alt kommer til alt, handler det om at levere mest mulig værdi for vores aktionærer. Vi skal have mere fokus på at leve op til den store tillid, som investeringerne i vores selskab jo er” siger Sam Welsh i et interview i forbindelse med fremlæggelsen af årsrapporten.

Rio Minto-koncernen består af Rio Minto plc, der er noteret på børsen i både London og New York samt Rio Tinto Limited, der er børsnoteret i Australien.

Rio Tinto: Mindre lussing end ventet i 2012

Rio Tinto: Overraskende høje tal for jernmalm

Rio Tinto venter tegn på bedring i Kina mod udgangen af året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også