VesselsValue: Billige skibe betyder ikke gode skibe

Vurderingerne på skibe er i takt med krisen faldet med store procentsatser i de seneste år, men de billige muligheder betyder ikke nødvendigvis, at der er gode investeringer at gøre. Det fortæller Adrian Economakis, der er strategidirektør i VesselsValue.

Det store fald i vurderingerne af skibe, som markedet har set i de forgangne år, er ikke nødvendigvis et tegn til rederne om at gå shop-amok.

"Priser på tværs af det meste af det traditionelle sektorer for tank, tørlast og container er helt sikkert billigt, men det betyder ikke nødvendigvis attraktive. Det afhænger virkelig af din appetit på risiko, dit syn på den fremtidige vækst i internationale handel over for vækst i flåden og din tidsramme for investering. Problemet med at købe "billige" skibe er, at de er billige af en grund, især på grund af den lave indtjening, de opnår lige nu, lave forventninger til fremtiden og de nuværende høje priser på finansiering," siger Adrian Economakis fra VesselsValue til Hellenic Shipping News.

Er man som reder villig til at løbe en høj risiko, kan der også være høj indtjening i vente.

"Ikke overraskende er de billigste fartøjer at find ei sektorer med den værste aktuelle indtjening og de største ordrebøger. For eksempel capes, panamax tørlastskibe, supertankere og nogle af de andre større skibstyper har for nylig haft længere perioder med indtjening på samme niveau eller under deres driftsomkostninger, hvilket resulterer i et driftsunderskud før kapitalomkostninger og indirekte omkostninger tages i betragtning. Det betyder i realiteten, at du kan købe et skib af den type til en billig pris, men at du bliver nødt til at understøtte investeringen, indtil indtjeningen er forbedres markant. Der er derfor en betydelig risiko ved at købe billige skibe på dette tidspunkt i markedet, men også mulighed for betydelige gevinster på mellemlang til lang sigt, hvis indtjeningen forbedres," siger Adrian Economakis fra VesselsValue.

Fornyelse af lån for milliarder presser redere

Skarpt fald i skibspriser godt nyt for investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også