Maersk Line vil skyde genvej gennem Suez

Maersk Line planlægger at lægge containerrederiets rute mellem Fjernøsten og USA's østkyst om, så den sejler gennem Suez-kanalen. Og det giver beskæftigelse til en del af rederiets ledige 6-7000 teu (20 fods containerenheder) skibe og en række indcharterede skibe i samme klasse.
Det skriver shipping-nyhedsbrevet Alphaliner.
Den nye rute skal erstatte den eksisterende TP-7 rute gennem Panama-kanalen, som sejles med 10 panamax skibe på 4500-5100 teu.
I alt 11 skibe skal sejle på den nye Suez-rute, som ventes at åbne til april ifølge Alphaliner.
Nyhedsbrevet skriver endvidere, at Maersk Line igen har suspenderet sin AE-9 rute, der sejler mellem Fjernøsten og Europa. Sidste afgang var 4. februar fra den Ningbo i Kina.
/RITZAU FINANS
Relaterede artikler:
Maersk Line: Drewry-tal kun et øjebliksbillede
For abonnenter