Greenpeace: Svagt udspil om olieforurening i Arktis

De otte lande i Det Arktiske Råd med bl.a. Danmark har udarbejdet et 21-siders dokument, som Reuters har fået adgang til. Miljøorganisationen Greenpeace finder dokumentet alt for svagt og uforpligtende i forhold til olieselskaberne.
Foto: JONATHAN HAYWARD
Foto: JONATHAN HAYWARD

Arktiske landes planer om at samarbejde om olieudslip er svage og definerer ikke selskabernes ansvar ved ulykker i de isfyldte farvande, der skal åbnes for olie- og gasefterforskning, advarer miljøorganisationer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag efter at have fået indsigt i et 21-siders dokument fra de otte medlemslande i det Arktiske Råd.

Det Arktiske Råd består af landene USA, Rusland, Canada, Sverige, Finland, Norge, Island, Danmark og Grønland. Miljøministrene fra de respektive lande mødes tirsdag og onsdag i Sverige for at diskutere udkastet til et endeligt dokument.

Dokumentet skal endelig godkendes i maj og fastslår, at landene i regionen "skal oprette et nationalt system, der hurtigt og effektivt kan gribe ind over for olieforeningsulykker."

Manglende ansvar

Men dokumentet præciserer og definerer ifølge Greenpeace ikke, hvad det nærmere betyder i forhold til mandskab, skibe og udstyr, oprydning eller selskabernes ansvar i de afsides beliggende egne, som U.S. Geological Survey vurderer besidder 13 procent af verdens uopdagede olieressourcer og 30 procent af gasressourcerne.

Medlemslandene i Det Arktiske Råd har udarbejdet dokumentet, mens selskaber som Royal Dutch Shell, ConocoPhillips, Lukoil og Statoil har vendt blikket mod nord trods de tårnhøje omkostninger ved efterforskningen i de fjerne egne samt risikoen. Shells Kulluk-olierig gik så sent som i december 2012 på grund i Alaska i en fuld storm.

"Dokumentet kommer ikke ind til benet i forhold til risikoen for olieudslip," siger Ruth Davis fra Greenpeace, der afleverede dokumentet til Reuters. Embedsmænd har bekræftet ordlyden i dokumentet.

Ifølge Ruth Davis er dokumentet så svagt formuleret, at det i praksis ikke har nogen værdi i forhold til at forberede sig på forurening i de sårbare områder.

Mange forbedringer

"Der vil komme en masse forbedringer i forhold til i dag. Ganske enkelt ved at gøre det meget nemmere for landene i Arktis at hjælpe hinanden, når der er behov for det," siger Karsten Klepsvik, polarekspert i Norges udenrigsministerium indtil slutningen af 2012, til Reuters.

Dokumentet fastsætter en 24 timers vagtordning i de otte lande, reglerne skal gennemføres nationalt og gøre det muligt at etablere hurtige transporter og udrykning på tværs af de maritime grænser, bedre overvågning og sikkerhedsøvelser.

Miljøministrene i Det Arktiske Råd mødes tirsdag og onsdag den 5.-6. februar i Jukkasjarvi i Sverige for at diskutere udkastet.

Klassifikationsselskabet Det Norske Veritas, DNV,  har opfordret til en fælles regulering af hele det arktiske område og understreget, at den nuværende teknologi i forhold til oprensning af olieudslip i dag er utilstrækkelig.

"Teknologien i dag kan ikke effektivt opsamle olie i isfyldte farvande og det er svært overhovedet at se et olieudslip i vandet i permanent mørke og dårlige vejforhold," siger Per Olav Moslet, DNV's arktiske teknologiekspert, til Reuters.

Ifølge dokumentet fra det Arktiske Råd er det ikke juridisk bindende for landene bortset fra betaling af omkostninger, når landene bistår hinanden.

Maersk og Dong nedtoner advarsel om grønlandske boringer

Oliegigant: Drop det sorte guld i Arktis 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også