ShippingWatch

Kina kæmper med Europas krise - ny nedtur

Søndag kom de værste produktionstal i tre år for Kinas økonomi. I august steg Kinas produktion godt nok med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men det tal er det laveste i mere end tre år i verdens andenstørste økonomi, skriver Ritzau.

Søndag kom de værste produktionstal i tre år for Kinas økonomi, skriver Ritzau. Det er langt fra kun i eurolandene, at det står skidt til for økonomien.Også i den fremadstormende kinesiske økonomi slippes taget om gashåndtaget mere og mere, viser officielle væksttal søndag.

I august steg Kinas produktion godt nok med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men det tal er det laveste i mere end tre år i verdens andenstørste økonomi.

Flere år med vækst

Kina har i mange år været vant til tocifrede vækstrater, men i de seneste seks kvartaler er væksttallene kun gået nedad.

I årets andet kvartal var landets samlede vækst eksempelvis på 7,6 procent - det laveste tal siden 2009.

Kineserne lider i høj grad under, at der bliver solgt færre og færre varer til et Europa, som har mere end almindelig svært ved at bekæmpe krisen. Også eksporten til USA er fortsat faldende.

Forsøger at vende udviklingen

Og ligesom i Europa har Kina forsøgt at stimulere økonomien ved to gange i streg at sænke udlånsrenten, mens kinesiske banker har fået lov at slække på, hvor mange penge de skal have på kistebunden.

Af bekymring for stigende inflation ventes renten dog ikke at blive sænket yderligere.

I stedet har kinesiske statsmedier skrevet, at regeringen har godkendt en stor infrastrukturpakke på knap 930 milliarder kroner, som skal sætte gang i beskæftigelsen.

Kina gennemførte et lignende tiltag - blot fire gange større - under finanskrisen i 2008.

Sortsyn over den globale økonomiske vækst 

Væksten tager af i verdens travleste containerhavn 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs