Maersk-folk hentes ind i DSB-ledelsen

Ledelsesstilen fra A. P. Møller - Mærsk rykker for alvor ind i statens togselskab. DSBs nye direktion består nu af tre tidligere chefer i Mærsk Gruppen, skriver epn.dk.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Ledelsesstilen fra A. P. Møller-Mærsk rykker nu for alvor ind i statens togselskab, skriver epn.dk.

Der skal ryddes op i kriseramte DSB, og økonomien hurtigt forbedres markant. Den opgave er klart defineret for Jesper Lok, der tiltråde som adm. direktør for DSB for få måneder siden.

Han kommer til det kriseramte togselskab fra A.P. Møller-Mærsk, hvor han senest var chef for rederiet Svitzer. Kort efter at Jesper Lok tiltrådte hos DSB i maj annoncerede han ændringer i ledelsen, hvor der skete udskiftninger og ændringer på flere poster.

Torsdag aften satte DSB’s direktion så navne på to nye chefer, som fylder de resterende huller i ledelsen. Og begge kommer fra netop A. P. Møller-Mærsk og er godt kendt af Jesper Lok.

Ny direktør for DSB S-tog samt koncernens samlede strategi bliver således 42-årige Anders Egehus. Han er uddannet i A.P. Møller-Mærsk og kommer fra et job som driftsdirektør i netop Svitzer, hvor Jesper Lok var chefen indtil 1. maj.

Samtidig ansætter DSB 41-årige Steen Schougaard Christensen som ny personaledirektør. Han har været personaledirektør, produktionsdirektør og ansvarlig for afviklingen af A.P. Møller Mærsks skibsbygningsaktiviteter på Lindøværftet ved Odense.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også