China Cosco forventer halvering af bundlinje

China Cosco, der råder over både container- og tørlastskibe samt en logistikforretning, forventer at tjene markant færre penge i første halvår 2012.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen
AF RITZAU FINANS

China Cosco, der råder over både container- og tørlastskibe samt en logistikforretning, forventer et 50 pct. større underskud i første halvår 2012 i forhold til samme periode af 2011, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

China Cosco ser bundlinjen falde med mere end 50 pct. i forhold til første halvår 2011, hvor selskabets nettoresultat efter minoriteter var på minus 2,76 mia. yuan svarende til et tab på 2,62 mia. kr.

"Bestyrelsen mener, at det forventede tab for første halvår af 2012 skyldes, at der i perioden var svaghed i den globale økonomi, og at den kinesiske vækst bremsede op, mens overkapaciteten og ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på det internationale shippingmarked blev ved," skriver China Cosco og nævner især lave fragtrater på tørlast og høje brændstofomkostninger.

RITZAU FINANS

 

Shipping-aktier i Asien rasler ned 

Cosco i grønt samarbejde med Jotun  

China Cosco vil rejse kapital 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også