Skib med helikoptere sejler igen mod Syrien

Det russiske skib Alaed, der for knap en måned siden måtte vende om på vej mod Syrien med kamphelikoptere, sejler i følge flere medier igen med samme last i en retning, der kan lede til Syrien.

Alaed sejler igen, og det har efter ejerens udsagn stadig samme last af kamphelikoptere og luftforsvarsudstyr, som da skibet blev tvunget til at aflyse sin rejse mod Syrien, fordi Alaeds forsikringsselskab trak sin dækning tilbage.

Marinetraffic.com har via Alaeds transponder-sender opdaget, at skibet torsdag sejlede sydpå ud for Norges nordlige kyst. Skibets daværende position er tæt på en flotille af russiske flådefartøjer, der er på vej mod den østlige del af Middelhavet til den Syriske kyst. De fire skibes opgave er tidligere blevet beskrevet af  militære embedsmænd på følgende måde: "De er sendt på en opgave for at sikre vores skibes sikkerhed, og for at forhindre nogen i at forstyrre dem i tilfælde af en blokade."

Da Alaeds sidste rejse mod Syrien blev afblæst, sejlede skibet under et flag fra Curacao, men skibet har nu fået et russisk flag, hvilket får medier som New York Times og nyhedsmediet The Foundry til at konkludere, at Alaed med omflagningen formodentlig kan undgå en tilbagekaldelse af skibets forsikring denne gang.

Alaed blev for lidt under en måned siden et varmt emne i global storpolitik, da det kom frem, at det russiske skib var på vej mod Syrien med kamphelikoptere og antiluftskyts, der derved brød FN's våbenembargo mod Syrien. Hillary Clinton kritiserede Rusland for at omgå embargoet ved at sende krigsmateriel mod Syrien, men ifølge Rusland var materiellet allerede ejet af Syrien og blot til et eftersyn og reparation i Rusland, hvorfor der ikke var tale om indførsel af nye våben til Syrien.

Skibet måtte afblæse sin rejse, da forsikringsselskabet Standard Club trak forsikringen af skibet tilbage efter at have fået nys om transporten af helikoptere.

Skib med russiske helikoptere til Syrien stoppet 

Rederidirektør: Intet med Syrien at gøre  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også