Nyhedsbrev: APM Terminals konkurrent byder på Abidjan

Franske CMA CGM har tænkt sig at byde mellem 200 og 250 mio. Euro som en del  af et konsortium til at udvikle og drive en terminal i Abidjan på Elfenbenskysten, skriver Journal of Commerce. APM Terminals overvejer stadig et bud.

Det franske rederi CMA CGM melder ud, at det vil være en del af et konsortium, som planlægger at give et bud på mellem 200 og 250 mio. Euro for at udvikle og drive en anden containerterminal i havnen Abidjan på Elfenbenskysten. Det skriver Journal of Commerce.

Adm. direktør for CMA CGM Rudolphe Saade fortæller, at rederiet har deltaget i et møde med det vestafrikanske lands præsident, Alassane Ouattara.

"Mit besøg vedrører den budrunde, som Elfenbenskysten har besluttet at indlede. Jeg mødtes med præsidenten for at informere ham om CMA CGMs interesse i at give et bud på den anden containerterminal i havnen ved Abidjan," siger Rudolphe Saade ifølge Journal of Commerce.

"Den sum vi tilbyder er i størrelsesordenen 200 til 250 mio. euro for at udvikle containerterminalen," lyder det fra CMA CGMs hovedkvarter i Marseille og endvidere: "CMA CGM har ikke intentioner om at deltage i det her projekt alene. Selskabet vil investere som en del af et konsortium sammen med andre partnere, som også vil finansiere projektet."

Selskabet understreger, at de mellem 200 og 250 mio. euro ikke er CMA CGMs del alene, men gælder hele konsortiets investering, skriver Journal of Commerce.

APM Terminals overvejer ifølge selskabet fortsat, hvorvidt det vil byde på projektet.

APM Terminals har ikke taget beslutning om bud på terminal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også