Fortsat ratefald mellem Asien og Europa

Rateudviklingen på de vigtige ruter mellem Asien og Europa taber fortsat momentum, efter at være steget pænt i 2012.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd
AF RITZAU FINANS

De seneste tal for udviklingen i containerindekset fra Shanghai Shipping Exchange, SCFI, viser, at ratestigningerne, der blev varslet med ikrafttræden fra 1. maj, ikke er slået markant igennem.

I ugen, som sluttede fredag, faldt indekset med 2,7 pct. til 1426. Mellem Asien og Europa dykkede raterne med 76 dollar per tyvefodscontainer, teu, til 1742 dollar, mens raterne på ruterne til den amerikanske vestkyst og den amerikanske østkyst dykkede med henholdsvis 63 og 51 dollar per fyrrefodscontainer, feu.

Kan det holde?

"Det er ikke alarmerende endnu, når raterne er steget så meget allerede i år, men de skal jo ikke blive ved med at falde med 70 eller 100 dollar hver uge. Gør de det over de kommende uger, begynder jeg at blive bekymret for, om rateniveauet holder. Vi har stadig fragtrater på et væsentlig højere niveau, end det var forventet ved indgangen til året," siger Jacob Pedersen, Mærsk-analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

SCFI-indekset har tidligere på året tydeligt vist den store stigning i fragtraterne i 2012 i takt med, at rederierne har indført rateforhøjelser. Hos Danske Markets faldt fragtindekset ligeledes, mens indekset for den forventede udvikling viste en stigning. Det peger på en stabilisering af niveauet, lyder vurderingen.

Højsæsontillæg

"Rederierne fortsætter med at annoncere højsæsontillæg, men markedsdeltagerne ser primært dette som et forsøg på at presse en stabilisering af det nuværende niveau igennem. Vi mangler fortsat at se hvor meget den sædvanlige sæsonmæssige volumenstyrke, som starter i juli, kan afbalancere stigningen i kapacitet på Asien-Europa-ruterne," skriver Danske Markets i en kommentar.

Hos Nykredit Markets forventer man yderligere ratestigninger henover sommeren som et resultat af annoncerede højsæsontillæg, hedder det i en Mærsk-kommentar fra analytiker Ricky Steen Rasmussen.

Containerraterne mister momentum

Seaintel: Container-redernes enighed smuldrer 

AF RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også