EU forventer mindre opsving i Eurozonen i 2013

Der er lys forude, men der er fortsat brug for reformer, hvis der skal gang i de økonomiske hjul i Europa, påpeger EU-Kommissionen i sin forårsrapport.
AF RITZAU FINANS

Det er konklusionen på EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose, hvor an forudser, at væksten i de 27 lande samlet set vil stagnere i år. I de 17 lande,der har euroen som valuta, spår kommissionen en tilbagegang i økonomien på 0,3 procent. Der er dog udsigt til et mindre opsving i den sidste halvdel af 2012 for både de 17 og de 27. I 2013 forventes der en vækst 1,3 og 1 procent i henholdsvis EU og i eurozonen. Tallene bekræfter dermed den foreløbige prognose, som blev fremlagt i februar. Selvom der er udsigt til en langsom genopretning af økonomien, er situationen dog fortsat skrøbelig, advarer EU's økonomikommissær, Olli Rehn.

Løbende justering

"Vi er vidne til en løbende justering af de finansielle og strukturelle ubalancer, som blev bygget op før og efter krisens udbrud og gjort værre af den stadig ringe tillid til økonomien," forklarer kommissæren. " Uden yderligere klare handlinger vil man fortsat kunne opleve være svag vækst i EU."

"Sunde offentlige finanser er forudsætningen for blivende vækst, og ved at bygge ovenpå de nye, stærke rammer for økonomisk overvågning, må vi støtte justeringerne ved at sætte gang i stabilitets- og vækstskabende politik," siger Olli Rehn.

Rapporten viser dog, at der er store forskelle medlemsstaterne imellem. I Polen kan man blandt andet se frem til en positiv vækst på 2,7 procent i år. I den modsatte ender ligger - ikke overraskende - Grækenland, hvor økonomien ventes at skrumpe 4,7 procent. Der er desuden dårligt nyt for det kriseramte Spanien. Kommissionen tror nu, at den spanske økonomi vil opleve en negativ vækst på 1,8 procent. I februar-rapporten ventede man en negativ vækst på præcist 1 procent.

AF RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også