Medie: Tyrkisk investor kræver åbenhed i containergigant

Tyrkisk storinvestor i franske CMA CGM kræver mere åbenhed fra hovedaktionæren Jacques Saadé, hvis han skal investere yderligtere i det gældstyngede rederi, skriver Lloyds List.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Den tyrkiske storaktionær i franske CMA CGM, en af Maersk Lines største konkuerrenter, er parat til købe yderligere aktier i det gældstyngede containerrederi. Robert Yildirim, der i 2010 købte aktier for 500 mio. USD svarende til 20 procent i rederiet, siger i et interview med Lloyds List, at han vil købe yderligere 10 procent,  hvis ikke den statskontrollerede franske investeringsfond FSI som forventet flere steder skyder 250 mio. USD i rederiet.

CMA CGM skylder fem mia. USD væk samtidig med, at hovedaktionæren og grundlæggeren af rederiet, Jacques Saadé, ønsker at bevare kontrollen.

Robert Yildirim siger til avisen, at han støtter den statslige franske kapitalindsprøjtning, men han efterlyser en større grad af åbenhed fra Saadé og rederiet.

"Jeg ser gerne SFI i CMA CGM, så selskabet kan blive mere gennemsigtigt i forhold til regeringen, bankerne og mig selv. I så fald kan rederiet hente støtte, hvis det behøver støtte fra den franske regering," siger Robert Yildirim:

"Saadé-familien  kan komme til mig eller lade være. De kan sige, "ja, vi skal bruge penge, Robert, vi udnytter vores option". Så giver jeg dem pengene, yderligere 10 procent."

CMA CGMs forhandlinger med investeringsfonden FSI om et kapitalindskud forventes afsluttet i løbet af maj.  Også i 2009 måtte det franske rederi bede staten om penge i forbindelse med den økonomiske nedtur.

Statsstøtte en gråzone blandt globale container-rederier 

Medie: CMA CGM på vej på børsen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også