Tommy Thomsen indtræder i Rederiforeningens bestyrelse

Rederiforeningens bestyrelse udvides igen til seks mand. CEO i Nordic Tankers og tidligere Maersk skibsreder, Tommy Thomsen, er ny på posten.

Det bliver endnu en shippingmand med rødder i Maersk Gruppen, der indtræder i den nyudnævnte bestyrelse, som Rederiforeningen har præsenteret torsdag. Tidligere skibsreder i Maersk og nuværende CEO i det nystiftede Nordic Tankers, Tommy Thomsen, indtræder for at udfylde det tomrum, der opstod da den tidligere formand, Lars Vang Christesens forlod bestyrelsen.

Han blev erstattet af Nordens CEO, Carsten Mortensen, der er genvalgt til at fortsætte arbejdet som bestyrelsesformand, mens Claus V. Hemmingsen, Partner i A.P. Møller - Mærsk A/S, blev valgt til næstformand.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er adm. direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S, adm. direktør Niels Smedegaard, DFDS A/S, samt adm. direktør Jacob Meldgaard, TORM A/S.

”Med Tommy Thomsens indtræden i bestyrelsen har vi sikret, at bredden i dansk skibsfart er repræsenteret. Udover det vil Tommy Thomsen, med sin store erfaring, være et værdifuldt aktiv for Danmarks Rederiforening,” siger Adm. direktør for Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også