Mærsks containerrivaler dropper udvidelse

G6-alliancen må nu acceptere, at markedsbetingelserne ikke er til uhæmmet vækst.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen
AF RITZAU FINANS

En af de rederialliancer, der i vinters blev dannet til at konkurrere med verdens største containerrederi, A.P. Møller-Mærsks Maersk Line, må nu sande, at markedsbetingelserne ikke er til uhæmmet vækst.

G6-alliancen, som blandt andet tæller nogle af de største asiatiske rederier, blandt andre Nippon Yusen (NYK) og OOCL, annoncerede i december planer om ni ruter fra Asien til Europa. Med ved driftsstart i marts, manglede én af ruterne, og den er nu droppet helt. Det skriver nyhedsbrevet Alphaliner.

"Der har ikke været forbedringer i det nuværende markedsklima, der berettiger indførelsen af en yderligere linje mellem Asien og Europa," siger G6-rederierne ifølge Alphaliner.

Ifølge nyhedsbrevet er pessimismen dog ikke til stede alle steder. CKYH-sammenslutningen har fornylig genstartet en rute, og CSCL/Evergreen og Zim vil gøre det samme i maj.

RITZAU FINANS

Seaintel: Container-redernes enighed smuldrer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også