Maersk ser nye ruter fra Indonesien efter havneudvidelse

Indonesien har givet grønt lys til en tredobling af containerkapaciteten i Tanjung Priok. Det vil meget sikkert betyde nye ruter fra Indonesien til Afrika, Sydamerika eller Mellemøsten, oplyser Maersk Line.

Maersk Line er parat til at etablere nye ruter fra Indonesien, efterhånden som den netop vedtagne og tiltrængte udvidelse af havnekapaciteten i landet bliver gennemført. Det siger rederiets chief executive for Asia Pacific Region, Thomas Riber Knudsen, der anser det som meget sandsynligt, at der vil blive indsat yderligere tonnage og oprettet nye ruter, eller strenge, til emerging markets i takt med, at kapaciteten udvides.

Det er en stor investering i det såkaldte New Priok projekt, der blev godkendt forleden. New Priok vil få en kapacitet på op til 13 millioner 20 fods containere om året og gøre det muligt for Indonesien at modtage de største containerskibe i verden. Den første del af projektet, med ekstra 4,5 millioner TEU, forventes at åbne i 2014.

Indonesisk vækst

Umiddelbart regner Maersk Line med at indsætte 2500-4500 teu skibe på de nye ruter.

"En direkte streng fra Jakarta til Afrika er et godt bud, ligesom man kan forestille sig strenge til Sydamerika eller Mellemøsten. Der vil være logik i, at det sker inden for to-tre år, hvor vi forventer, at væksten i Indonesien er tiltaget væsentligt," siger Thomas Riber Knudsen til ShippingWatch.

Inden for de næste ti år forventes landet at have en vækst på 6-7 procent og kan dermed nå op på et BNP, der svarer til Italiens eller Frankrigs. I modsætning til andre regionale vækstmarkeder som Vietnam har Indonesien også et stort hjemmemarked. Indonesien importerer fødevarer fra f.eks. Kina og eksporterer allerede palmeolie til Afrika.

Indonesien giver grønt lys til massiv udvidelse af havnekapaciteten 

Maersk Line: Indonesien fremtidens asiatiske marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også