Nordeas shipping-nedskrivninger fortsat på højt niveau

Nordea foretager fortsat store nedskrivninger på udlån til shippingkunder, fremgår det af bankens netop offentliggjorte kvartalsregnskab.
AF RITZAU FINANS

I Nordeas netop offentliggjorte kvartalsregnskab peger banken på, at flere shipping-segmenter har været hårdt ramt:

"Især tankmarkedet, men også tørlastmarkedet, har været hårdt ramt som følge af lavere global efterspørgsel og øget overkapacitet, hvilket har påvirket fragtraterne negativt. Det har ført til yderligere forringelse af sikkerhedsværdier hos tidligt identificerede risikokunder," skriver banken.

Reduceret lyst til at investere i shippingaktiver og bankernes mindre vilje til at låne penge til rederier har gjort det endnu sværere at gennemføre vellykkede omstruktureringer, tilføjes det.

"I andre shippingsegmenter er situationen mere stabil, selvom markederne ikke er stærke. Nordea har de nødvendige særligt kvalificerede ressourcer til at håndtere problemkunder og identificere nye potentielle risikokunder tidligt", fremgår det af Nordeas regnskab for første kvartal.

I kvartalet har Nordea på "Shipping, Offshore & Oil Services" nedskrevet 176 basispoint af udlån mod 209 basispoint kvartalet før.

AF RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også