Mærsk/analytikere: Stigning skyldes mulige nye tiltag

B-aktien ligger 3 pct. højere i kurs 42.600. Kursen lå i ca. 41.400 kr. før meldingen og var en overgang oppe i 43.650 kr.
Analytikere påpeger over for Ritzau Finans, at den voldsomme kursreaktion kan høre sammen med, at der nu kan forventes nye tiltag på Esplanaden.
- Man kunne spekulere i, at der har været nogle begrænsninger for, hvad den siddende ledelse kunne gøre, som der nu bliver løsnet op for, siger én analytiker.
Det er blandt andet ejerskabet af Dansk Supermarked og 20 pct. af Danske Bank, der muligvis kan komme i spil, nævner analytikerne samstemmigt.
Af respekt for seniorrederen, der i en menneskealder stod i spidsen for det enorme konglomerat, ønsker ingen analytikere dog at lægge navn til en kommentar på aktiens stigning for nuværende.
RITZAU FINANS