Containerreder: Fragtraterne stiger vildt lige nu

Fragtraterne stiger helt vildt lige nu, og der er en voldsomt god markedsstemning, siger administrerende direktør for Seaspan Gerry Wang.
AF RITZAU FINANS

Når det regner på præsten, så drypper det på Hongkong-baserede Seaspan. Verdens containerrederier har haft succes med at fordoble raterne på den vigtige
rute fra Asien til Europa, og det stigende fragtrater vil komme selskabet Seaspan, der ejer 72 containerskibe og lejer dem ud, til gode. Det skriver Bloomberg News.
" Fragtraterne stiger helt vildt lige nu, og der er en voldsomt god markedsstemning. Når fragtraterne er gode kommer charterpriserne altid til at stige, siger administrerende direktør for Seaspan Gerry Wang til Bloomberg News.
Ifølge Bloomberg er raterne mellem Kina og USA steget med 40 pct. i år til 1992 dollar per fyrrefodscontainer. Ifølge Shanghai Shipping Exchange er spotraten
mellem Asien og Europa nu 1379 dollar, næsten det dobbelte af de omkring 750 dollar indekset bundede ud i i 2011.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også