Medie: Store shippingbanker lukker for nye udlån

13 af de 19 største shippingbanker giver ikke nye lån til industrien, siger Dagfinn Lunde fra DVB Bank til Bloomberg.

Der er tyndet kraftigt ud i antallet af banker, der er villige til at give nye lån til shippingindustrien. Således er 13 af de 19 største udlånere til shippingsektoren holdt op med at give nye udlån. Den besked kommer DVB Bank med i en artikel fra Bloomberg.

Banken finansierer 1.500 fartøjer gennem 450 låneaftaler og er en af de seks banker, der stadig finansierer shipping. Det siger Dagfinn Lunde, der er medlem af DVB Banks bestyrelse af adm. direktører. Ifølge ham var der for fire år siden op mod 100 banker, der var villige til at yde lån til shippingindustrien.

"Tyske skibsejere har opdaget, at deres venlige banker er forsvundet, og de er ivrige efter at tale sammen, og vi følger selektivt op på deres invitationer," siger CEO Wolfgang Driese, DVB Bank, til Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også