Sydbank: Nordens tank-optimisme hjælper ikke Torm

Rederiet Nordens forventninger til tankmarkedet går i positiv retning og er højere, end analytikerne havde regnet med. Men for Torm ændrer det ingenting,
vurderer Sydbanks shippinganalytiker Jacob Pedersen.
AF RITZAU FINANS


"Jeg har de samme forventninger lagt ind på spotraterne på de to selskaber. Jeg lander lige midt i det interval, Norden har meldt ud, så jeg er meget
komfortabel med mine Torm-estimater. Og Torm kommer altså ud med et stort underskud i 2012," lyder det fra Jacob Pedersen.

Torm har ikke selv meldt forventninger ud til 2012. Men Norden budgetterer med en stigende driftsindtjening i rederikoncernens tankskibsdivision i 2012. Nordens tankskibe opnåede sidste år et resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 26 mio. dollar mod et rundt nul året før. I 2012 regner Norden med et driftsresultat på 25-45 mio. dollar i tankskibsdivisionen.

Det øvre spænd af Nordens forventninger til tank for 2012 ligger dermed en del over, hvad markedet før regnskabet troede, Norden kunne præstere, da de skal sammenlignes med markedskonsensus om et overskud på 26 mio. dollar. i 2012.

I tankdivisionen havde Norden ved udgangen af 2011 afdækket 22 pct. af de 13.155 kendte skibsdage for 2012. Afdækningen er foretaget til gennemsnitligt 13.154 dollar per dag. Til sammenligning havde Norden ved udgangen af tredje kvartal 2011 afdækket 14 pct. af de dengang kendte 12.371 skibsdage for 2012 til en gennemsnitlig indtægt på 13.137 dollar om dagen.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også