Mineindustri holder kursen trods lavere vækst i Kina

To australske minegiganter fastholder høj aktivitet. Det er godt nyt for mange tørlastredere og mæglere.
AF RITZAU FINANS

De store, australske mineselskaber holder skruen i vandet og forstætter ufortrødent ekspansionsplanerne til trods for, at Kina netop har sænket vækstskønnet for 2012 til 7,5 pct. fra 8,0 pct. Det skriver The Australian.

Ifølge avisen udtalte Rio Tintos chef for jernmalm, Sam Walsh, så sent som mandag aften i New Delhi, at selskabet holder kursen i forhold til at servicere Kinas glubende appetit på jernmalm. Ifølge Sam Walsh har Australien dels den fordel, at landet ligger relativt tæt på Kina, dels at dets jernmalm er af høj kvalitet.

Hverken Rio Tinto eller BHP Billiton vil kommentere Kinas nye vækstmål direkte. Ifølge The Australian tyder de seneste udtalelser fra de to minegiganter dog på, at det ikke kommer som en overraskelse, at væksten er aftagende i Kina. Paul Young, analytiker hos Deutsche Bank, siger til The Australien, at mens det lavere vækstskøn kan påvirke temningen på kort sigt, vil det ikke have nogen effekt på udsigterne i minesektoren på mellemlang til lang sigt.

En vækstrate på 7,5 pct. ligger i følge analytikeren desuden inden for en forudsætning om en kinesisk vækst på 7-9 pct., som mineselskabernes investeringsplaner er baseret på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også