Kovending i Maersk efter brutal nedtur
Efter at have sat gang i en aggressiv priskrig gennem det seneste år i forsøget på at udmanøvrere konkurrenterne ændrer Maersk Line nu sin strategi.
Skiftet sker kun kort tid efter, at direktør Eivind Kolding har forladt rederiet til fordel for et job som ordførende direktør i Danske Bank, hvor netop Mærsk forsat sidder med over 20 pct. af stemmerne.
På vegne af den sygemeldte topchef, Nils Smedegaard Andersen, gjorde finansdirektør Trond Westlie ved fremlæggelsen af 2011-regnskabet en dyd ud af at nedtone strategiskiftet, som dog betegnes som en markant vending både af analytikere og folk i containerindustrien.
Faktum er, at Maersk Line gennem godt et år har kæmpet for at presse mindre solide konkurrenter ud af det stærkt fragmenterede containermarked blandt andet via den daglige rute mellem Europa og Asien, der blev lanceret under navnet ”Daily Maersk”.
Maersks aggressive fremfærd fik imidlertid flere af de værste konkurrenter, herunder italienske MSC og franske CMA CGM, til at indgå en opsigtsvækkende alliance som et modsvar til Maersks offensiv, og det markante forsøg på at presse andre spillere ud endte med at give Maersk Line et tab på hele 3,6 mia. kr. Det dårligste kvartal i rederiets historie og samtidig et underskud, der langt fra er gået ubemærket hen hos topchef Nils Smedegaard Andersen. Han har gennem det seneste år ved flere lejligheder internt adresseret de udfordringer, som Maersk Line kæmpede med.
Den nye Maersk Line-topchef, Søren Skou, var da også hurtigt klar med udmeldinger om, at man nu i stedet ville lægge skibe op og hæve raterne, hvilket fra flere sider ses som en klar afstandtagen til den forrige strategi.
Læs hele artiklen
Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.
Med din prøveperiode får du:
- Adgang til alle låste artikler
- Modtag vores daglige nyhedsbreve
- Fuld adgang til vores app