Mærsk har lokaliseret yderligere syv tabte containere

I alt har Mærsk lokaliseret 12 containere. Fem containere er skyllet op på land, mens syv er fundet til havs.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Eftersøgningen af 46 containere, som blev tabt i Nordsøen af et Mærsk-skib i forbindelse med et uvejr i dagene før jul, er kommet et lille skridt nærmere målet.

Det er nemlig lykkedes Mærsk at lokalisere flere tabte containere.

Det skriver Mærsk i en mail til Ritzau.

I en eftersøgning til havs er der nu lokaliseret syv containere.

Specialskibe er i øjeblikket i færd med at opbringe og indsejle dele af tre af de containere, der er fundet på havbunden, skriver Mærsk.

Det betyder, at der i alt er lokaliseret 12 containere, hvoraf fem containere er skyllet op på land, og syv containere er fundet til havs.

Alle opbragte containere vil blive bortskaffet på en miljømæssig forsvarlig måde, skriver Mærsk.

Alle containere er fundet i ulykkesområdet, mens der foreløbigt ikke er konstateret tabte containere i fiskeområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også