Medier: Britisk regering briefes om mulige angreb på houthier

Houthi-bevægelsen har angrebet skibe i Det Røde Hav. Medier melder om muligt amerikansk-britisk modsvar.
Den britiske premierminister Rishi Sunak har indkaldt sit kabinet til møde om et muligt angreb på houthierne, der har stået bag en række angreb på fragtskibe. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Den britiske premierminister Rishi Sunak har indkaldt sit kabinet til møde om et muligt angreb på houthierne, der har stået bag en række angreb på fragtskibe. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har torsdag indkaldt sit kabinet til telefonmøde.

Mødet handler om mulige amerikanske og britiske angreb mod houthierne i Yemen, erfarer blandt andet BBC.

Også Sky News skriver, at mødet muligvis drejer sig om netop det emne.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Houthi-bevægelsen står bag en række angreb på skibe i Det Røde Hav.

Talsmand for det amerikanske forsvarsministerium Pat Ryder siger ifølge Sky News på et pressemøde, at han ikke vil ”signalere, varsle, eller spekulere i potentielle fremtidige operationer” mod houthierne som modsvar.

Samtidig siger Ryder dog, at en række lande har gjort det klart, at ”der vil være konsekvenser, hvis ikke angrebene stopper”. Han mener, at det ”taler for sig selv”.

Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedstalsmand, John Kirby, har udtalt, at USA vil reagere, hvis houthierne fortsætter med at angribe skibsfarten i Det Røde Hav.

Siden begyndelsen af Israels offensiv mod Gaza har houthierne udtrykt solidaritet med Hamas og andre væbnede palæstinensiske grupper.

Efterfølgende har der været en række angreb på skibe på den meget vigtige handelsrute.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også