ZIM fastholder lavere forventninger efter dyk i andet kvartal

Omsætningen faldt mere end ventet i andet kvartal efter fortsat svage fragtpriser på især Stillehavet. 
Det israelske containerrederi nedjusterede 12. juli forventningerne til året. Andet kvartal bekræfter, at der fortsat er behov for at holde forventningerne nede. | Foto: Zim
Det israelske containerrederi nedjusterede 12. juli forventningerne til året. Andet kvartal bekræfter, at der fortsat er behov for at holde forventningerne nede. | Foto: Zim
Af MarketWire

Den israelske containerrederikoncern ZIM Integrated Shipping fastholder sine nedjusterede forventninger efter et regnskab for andet kvartal, hvor tabet per aktie er større end ventet.

Omsætningen dykkede med 62 pct. i andet kvartal til 1,31 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus lød på 1,35 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie har vist et ekstraordinært stort dyk til et underskud på 1,79 dollar fra et uden sidestykket stort overskud på 11,07 dollar i samme kvartal sidste år. Her ventede analytikerne kun en forværring til et minus på 0,92 dollar.

Efter nedjusteringen den 12. juli fastholdes forventningerne til den justerede driftsindtjening målt på ebitda-niveau på 1,2-1,6 mia. dollar.

I forbindelse med nedjusteringen flagede rederiet for afdæmpet efterspørgsel resten af året, og de meldinger fastholdes i onsdagens regnskab.

”Denne vejledning afspejler fortsat svaghed i fragtraterne på tværs af alle selskabets ruter, især på tværs af Stillehavet, som selskabet forventer vil fortsætte i anden halvdel af 2023,” skriver ZIM.

”Volumenvæksten forventes også at blive lavere end oprindeligt forventet, da efterspørgslen fortsat er afdæmpet,” fortsætter rederiet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også