Sidste uges vigtigste historier: Havneaftale, klimaskat og storfusion i havvind

En lammende arbejdskonflikt i USA’s havne er afværget, Frankrig skubber på for CO2-skat på skibe, og Cadeler og Eneti skaber ny storspiller i havvind.
Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Havnearbejdere får stort lønhop i ny aftale

Efter mere end et års intense forhandlingerne lykkedes det endelig for havnearbejderne og deres arbejdsgivere i de store shippingkoncerner at blive enig om en ny overenskomst for havnene på USA’s vestkyst.

Aftalen kom efter, at præsident Joe Biden bad sin beskæftigelsesminister Julie Su om gå i dialog med parterne.

Den nye overenskomst giver ifølge Wall Street Journal de ansatte et stort lønhop og et engangsbeløb i form af en såkaldt heltebonus som tak for deres indsats under pandemien. 

Den betyder samtidig, at risikoen for en arbejdskonflikt, som ville have lammet containertrafikken i Los Angeles og Long Beach nu er afværget.

Foto: SBO / Cadeler
Foto: SBO / Cadeler

Vindrederier skabe ny storspiller med fusion

De to rederier Cadeler og Eneti vil fusionere og skabe en ny og dominerende aktør på markedet for opsætning af vindmøller på havet.

Hvis aktionærerne siger ja, så får det sammenlagte selskab den største flåde af vindinstallationsskibe. 

Den nye virksomhed fortsætter under Cadeler-navnet med danske Mikkel Gleerup som topchef og hovedkvarter i Ørestaden i København.

Den tidligere miljøminister Connie Hedegaard træder desuden ud af bestyrelsen i Cadeler, som børsnoteret i Oslo.

Foto: Aurelien Morissard/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Aurelien Morissard/AFP/Ritzau Scanpix

Frankrig presser på for CO2-skat for skibe

Frankrig og landets præsident Emmanuel Marcon presser på for, at der bliver vedtaget en klimaskat på skibe allerede på det næste maritime miljømøde i FN om få uger.

Danmark og en stribe andre lande bakker om forslaget, som vil betyde, at skibe skal betale for deres udledning af CO2. Det danske rederi Mærsk har i flere år også slået på tromme for en afgift.

Erhvervsminister Morten Bødskov roser Frankrig for at samle koalition forud for det vigtige møde i IMO’s klimakomite i begyndelsen af juli, hvor de globale miljømål for skibsfarten skal revideres.

Foto: Pr-foto
Foto: Pr-foto

Endnu en krænkelsessag på et skib kommer frem

ShippingWatch kunne torsdag fortælle, at det tyske storrederi Hapag-Lloyd har fyret en medarbejder, efter at han angiveligt voldtog en kvindelig søfarende på et tysk containerskib.

Sagen er den seneste i en lang række af alvorlige episoder med krænkelser ombord på handelsskibe.

Læs også...

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også