Norges rigeste mand ejer skibe for næsten 150 milliarder kroner

John Fredriksen styrer en flåde på over 370 skibe, rigge og nybygninger, skriver norsk medie. Nummer to på listen er et andet velkendt navn.
John Fredriksen er født i Norge, men er siden blevet statsborger på Cypern. Han er 79 år gammel. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
John Fredriksen er født i Norge, men er siden blevet statsborger på Cypern. Han er 79 år gammel. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den mest velhavende mand i Norge, John Fredriksen, sidder også solidt på førstepladsen som landets største skibsejer.

Den norskfødte forretningmand, som i dag har cypriotisk pas, har en flåde på 370 skibe, rigge og nybygninger.

Fartøjerne har en samlet værdi på 230 mia. norske kr. – eller hvad der svarer til 145,1 mia. danske kr.

Det skriver erhvervsmediet Finansavisen, der har taget et kig på landets største skibsejere.

På andenpladsen finder man Andreas Sohmen-Pao fra den Singapore-baserede shippingkoncernen BW Group, der kontrollerer en flåde på 161 skibe for i alt 9,4 mia. dollar.

Selvom BW Group er baseret i Singapore, er en stor del af gruppens rederier noteret på børsen i Oslo. Det gælder BW LPG, BW Offshore, BW Epic Kosan samt store aktieposter i DHT og Navigator Gas.

Nummer tre på listen er Tryge Seglem fra det ekspanderende Knutsen OAS Shipping, der har ordrebog på 20 LNG-tankskibe og to shuttle-tankers til en værdi på 5,5 mia. dollar. 

Udover Knutsen OAS Shipping ejer og driver Trygve Seglem ifølge Finansavisen 49 skibe, herunder LNG-skibe og shuttle-tankere.

79-årige John Fredriksen topper den seneste liste over Norges rigeste personer, som bliver lavet af erhvervsmagasinet Kapital.no. 

Ifølge mediet er hans formue på 124 mia. norske kr.

John Fredriksen kontrollerer en række rederier, offshoreselskaber og fiskeopdræt, herunder Frontline, Golden Ocean og Flex LNG.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu