Problemer forsinker norsk vindrederi
Det norske vindrederi Edda Wind starter året ud med to måneders forsinkelse. Installation af nøglesystemer i to skibe tager nemlig længere end ventet, og derfor kommer de ikke til at sejle i januar, som det ellers var planen.
”Edda Breeze og Edda Brint er begge leveret fra de respektive værfter og er lige nu i gang med at installere landgangssystemerne i Danmark. Baseret på evaluering af fremdriften og det resterende arbejde vurderer Edda Wind, at der vil være en forsinkelse i færdiggørelsen af installationen og idriftsættelsen af systemerne i forhold til, hvad der tidligere er rapporteret,” skriver selskabet i en børsmeddelelse.
Det forventes i stedet, at Edda Breeze og Edda Brint kan påbegynde deres respektive langsigtede charterkontrakter i løbet af marts 2023.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch.)
Relaterede artikler
Norsk vindrederi forventer stor markedsvækst
For abonnenter