Yang Ming mener at presset på havnene er ved at lette

Bestyrelsesformanden i containerrederiet Yang Ming er optimistisk og forudser færre flaskehalse i forsyningskæden i anden halvdel af 2022, skriver Bloomberg.
Foto: HHM/Michael Lidner
Foto: HHM/Michael Lidner

De lange skibskøer ud for nogle af verdens store havne er ved at blive kortere. Antallet af ventende skibe ved Los Angeles og Long Beach er blevet mere end halveret i forhold til tidligere i år, siger Cheng Cheng-mount, topchef i Yang Ming, til Bloomberg.

”Jeg mener, at dette er et godt tegn på, at overbelastningen i havnene er ved at lette i USA. Vi forudser, at alt vil gå mere glat i årets anden halvdel. Alt det svære bliver lettere,” siger han i et interview med nyhedsbureauet.

Cheng Cheng-mount mener, at den globale effekt af de omfattende nedlukninger i Shanghai og andre kinesiske byer på grund af pandemien vil blive et ”kortsigtet fænomen”, som vil begrænse sig til andet halvår af 2022.

Yang Ming-topchefens optimisme kommer efter flere års turbulens i forsyningskæderne på grund af handelskrige og Covid-19-pandemien. Ruslands invasion af Ukraine og de kinesiske nedlukninger truer med at forværre situationen.

Lavere global vækst

Ifølge IMF vil væksten i verdenshandelen blive halveret i år, men det bekymrer tilsyneladende ikke den taiwanesiske topchef.

”Jeg er er enig i, at handelen vil aftage. Det skyldes krigen i Ukraine, og også en forsinkelse i efterspørgslen på grund af Covid,” siger han og tilføjer, at den globale genopretning forventes at ”holde en pause”, før den kommer i gang igen.

Ikke desto mindre er Cheng Cheng-mount ”ret optimistisk”.

Yang Ming er verdens niendestørste containerrederi. Som så mange af konkurrenterne oplevede rederiet et rekordår i 2021, og de gode tider fortsætter i år.

”Vores kapacitet er fuldt optaget. Min største bekymring er nu, hvordan jeg skal opfylde mine kunders behov,” siger topchefen.

Genåbning af Shanghai kan give opadgående pres på spotrater

Hastigt voksende coronaudbrud truer Kinas økonomi og de globale forsyningskæder

Havnene i Long Beach og Los Angeles kæmper for at kunne holde døgnåbent


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også